Almen Efterskole

Din guide til at vælge den rigtige efterskole

Hvad er en Efterskole?


Efterskole er en unik dansk skoleform for unge i alderen 14 til 18 år. Her bor, spiser og lærer man sammen med andre unge, hvilket skaber et stærkt fællesskab.

Efterskolen har fokus på både faglig, personlig og social udvikling, og den giver dig redskaberne til at træffe informerede valg om din fremtidige uddannelse og karriere. Efterskole er for elever i 8., 9. og 10. klasse.

At være på efterskole betyder at være en del af et fællesskab, hvor du både skal tage ansvar for dig selv og dine venner. Det indebærer, at du blandt andet selv skal vaske dit tøj, gøre rent og hjælpe med at tilberede mad til både dig selv og dine kammerater. På mange efterskoler er det f.eks. en del af hverdagen, at du i en uge hjælper til i køkkenet, hvor du samtidig kan blive fritaget for en del undervisning.

Efterskolen giver dig mulighed for at fordybe dig i dine interesser i et helt år. Nogle efterskoler specialiserer sig inden for gymnastik, dans, teater, ordblinde elever eller andet.

En almen efterskole er en “almindelig” efterskole, for almene elever, uden særlige behov. Eleverne får mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt i et trygt og inspirerende fællesskab. På en almen efterskole lægges der vægt på hele mennesket – både i forhold til undervisningen og de sociale relationer. Efterskolen skal stå mål med folkeskolens undervisning, og dækker de traditionelle skolefag som dansk, matematik og engelsk, samtidig med at der er fokus på kreativitet, selvstændighed og personlig udvikling.

Mere end bare skole

På en almen efterskole er undervisningen ikke kun et spørgsmål om at lære teori, men også om at blive udfordret på sine holdninger, sin selvtillid og sin evne til at samarbejde med andre. Efterskolen er et sted, hvor eleverne lærer at tage ansvar for deres egen læring og deres egen trivsel. Gennem et aktivt fællesskab, hvor der er plads til alle, får eleverne mulighed for at udforske deres interesser, udvikle nye færdigheder og skabe venskaber, der ofte varer livet ud.

Derudover finder du på de fleste efterskoler et væld af spændende valgfag, kreative aktiviteter og sociale arrangementer. Det er et sted, hvor eleverne har frihed til at dyrke deres passioner – uanset om det er sport, musik, kunst eller noget helt andet. Efterskolen giver samtidig plads til at reflektere over egne værdier og lære, hvordan man navigerer i et mangfoldigt samfund.

Et godt sted at gro

Frydensberg Efterskole er en almen efterskole, for både 8., 9. og 10. årgang, med rejser og valgfag for enhver smag. Her finder du mange forskellige typer af elever, nogle elsker sport, nogle er kreative og andre har mange blandede interesser. På Frydensberg har vi over 20 forskellige valgfag, så der er rig mulighed for at prøve en masse nye og gamle hobbyer og fritidsinteresser af.

Med beliggenhed i smukke Mariager, lige ud til Mariagerfjord, er der på Frydensberg Efterskole rig mulighed for at nyde den danske natur. Der er på skolen plads til 125 elever, fordelt på 3 årgange. Skolen har niveauinddelte klasser, super normering og gode faciliteter til undervisningen.

Tilmeld dig Frydensberg Efterskole

Lær mere om Fryd
Oplev en kristen efterskole, hvor unge blomstrer,
får stærke relationer og danner meningsfulde liv.
Reframe.nu logo
REFRAME.NU